Forside » Ved dødsfald » Tradition & Etikette

Traditioner & Etikketter ved Begravelse/bisættelse

Når man som pårørende har mistede et familiemedlem er der mange ting som man skal tage stilling til, udover har vi i Danmark også en lang tradition for begravelseskultur.

De fleste mennesker går ikke ret mange begravelser/bisættelser igennem et helt liv.

Det er derfor helt naturligt, at mange af os er usikre på de formelle og uformelle regler ved en begravelse/bisættelse.

Når et menneske dør

Når et menneske dør, er det muligt at overlade stort set alle praktiske foranstaltninger vedr. dødsfaldet til bedemanden. Der skal selvfølgelig træffes en del valg, men meget af papirarbejdet i forbindelse med dødsfaldet, kan bedemanden tage sig af. Det er som udgangspunkt bedemandens fornemmeste opgave at støtte op omkring den afdødes nærmeste, så de får de bedste muligheder for at sætte et personligt præg på den begravelse/bisættelse, som skal afholdes.

Bedemanden kender selvsagt til vigtigheden af, at afskeden bliver så personlig som mulig.

Efter begravelsen/bisættelsen inviterer mange til et såkaldt mindesamvær (begravelseskaffe). Man kan vælge at gøre denne helt privat ved kun at invitere de nærmeste, eller man kan invitere alle, som har lyst til at mødes og mindes afdøde efterfølgende. Det er som regel præsten eller et familiemedlem, der annoncerer sammenkomsten i slutningen af ceremonien.
I dagene efter ceremonien er det kutyme, at de pårørende sender et takkekort til dem, der har deltaget eller udvist opmærksomhed omkring begravelsen/bisættelsen. Nogle vælger at indrykke en takkeannonce i avisen, i stedet for at sende takkerkort ud.

 

Udsyngning og ligtog/følge

Er afdøde død i hjemmet eller på plejehjem/hospice, kommer bedemanden og afhenter vedkommende, og i den forbindelse kan de pårørende køre med i et såkaldt ligtog/følge. Det, at ‘synge ud/udsyngning’ foregår ofte ved, at dem der er tilstede, synger en sang eller salme, som afdøde havde et forhold til. Der kan også blive bedt en bøn eller på anden måde sagt et personligt farvel med en ting eller blomst til afdøde.

Kirke eller kapel

Begravelse og bisættelse kan foregå fra begge steder. Ved bisættelse kan det være et personligt valg, om man vil tage afsked med kisten i kirken, eller bære den ud til rustvognen.

Jordpåkastelse

Ved begravelse finder jordpåkastelsen sted, når kisten er sænket ned i graven. Ved bisættelse sker jordpåkastelsen inde i kirken.

Efter prædiken

I forbindelse med en begravelse bærer familien kisten ud til graven eller  rustvognen, hvis gravstedet ligger langt fra kirken. Kisten til bisættelse bæres ud også til rustvognen, men kan også blive i kirken til senere afhentning, hvis familien har ønsket at tage afsked uden udbæring.

Flagregler

Før og under begravelsen/bisættelsen flages på halvt. Efter ceremonien flages på helt.

Borgerlige ceremonier

Her vil man ofte, mod betaling, bruge et kapel som stilles til rådighed for borgerlige ceremonier. Ved en borgerlig ceremoni er det normalt op til de pårørende at sammensætte ceremonien med sange, taler, musik m.m..

Påklædning

Der er ingen formelle krav til påklædningen i dag, men de fleste vælger en påklædning, der viser respekt for den afdøde og de pårørende. Her må man gerne vælge den pænere del af sin garderobe og gerne i mørke farver. Det er en gammel skik, at man ærer den afdødes minde ved at iklæde sig sort tøj.

Gravsted

De fleste bliver stedt til hvile på en kirkegård. Alt afhængig af hvilken kirkegård, man vælger, er der mange forskellige slags gravpladser. Det være sig et familiegravsted, en plænepladegrav eller fællesgrav. For alle gravpladstyper gælder det, at der skal betales for brugsret og vedligeholdelse, samt urnenedsættelse og/eller gravning af grav.
Man kan også vælge at få asken spredt ud over have. Dette kræver dog en særlig tilladelse, som bedemanden kan være behjælpelig med at søge om.

‘Min Sidste Vilje’ og ‘begravelseskasse’

I forbindelse med samtalen spørger bedemanden altid ind til, om de pårørende ved, om der er oprettet en “Min Sidste Vilje”, eller om afdøde har meldt sig ind i en begravelseskasse “Elysium” eller Dansk Ligbrændingsforening, og derved har givet sine personlige ønsker for begravelsen.

At kondolere

At kondolere er en måde at vise de pårørende, at du har medfølelse for deres sorg.
Man kan kondolere ved at skrive et kort eller brev til de pårørende, som afleveres sammen med blomsterne til begravelsen/bisættelsen. Det er også høfligt at kondolere ved personligt fremmøde til begravelsen/bisættelsen.
Udtrykket “Jeg kondolerer” bruges ikke så ofte blandt den yngre generation, men bliver ofte vist med andre ord for medfølelse over tabet.

Kondolancekort
Dette er et kort, der ledsager en bårebuket i kirken. Her kan man skrive en sidste hilsen samt navn på giveren, så de efterladte ved, hvem de senere skal takke. Det er ikke så vigtigt, hvad der står på kortet, eftersom budskabet ligger i selve det, at du sender en buket eller medbringer en bårebuket til kirken.

Kondolancebuket
Man kan også vælge at få sendt en kondolancebuket hjem til den afdødes familie. Dette er en fin måde at fortælle, at man har medfølelse i deres sorg.